Desuden skal jeg i Gudlivets navn henstille jøderne til: at holde op med at skære i drengebørns lem. Kødet er ikke Jeres, nej, så det er at befamle forplantnings-potentialet som Gud har skabt det og dermed villet det.
Det passer iøvrigt fint sammen med et hjertegodt menneske af jødisk afstamning, her i det danske, der i en tv-udsendelse på sønnens identitets-søgende spørgsmål om, hvordan det er at være jøde eller, hvad det jødiske betyder lettere irriteret over sin søn, ikke desto mindre pligttro svarer: ER DET IKKE NOK AT VÆRE MENNESKE!
Deri har han så sandelig ret!
Kære menneske hos jøderne, hold op med at skamfere manddommen hos mennesket! For i tvinger dermed mennesket til at leve i tro op imod skam-følelse. Og man skal jo altså ikke skamme sig over sit lem og den energi, der på naturlig vis skal findes vej for, lære at kende uden skam.
Og før I nu hidser jer op: Det samme har gjort sig gældende i hele den bøsse-kultivering, der udspringer af oldtidens onde, klassiske arv - platons stat, dermed romerne og vestens åndssvage institutioner i kølvandet derpå. Ja sågar helt ind i kirkene. Jeg siger: Den platoniske vrede, der grundlægger stats-kulturernes idé i lyset af den såkaldt "gode idé", den kommer af et incestiøst forhold til livets lærdom: GUD.
Vi er som vi skabt er og der skal ikke puttes noget ind eller rettes noget til, men dog findes vej for vor hellige sandheder - i deres naturlige sandselighed. Og skulle man så være blevet mærket at et og andet, som man ikke synes, at man kan komme udover, jamen så er der jo altså stadigvæk håb og sand klarhed at indrømme i Gudlivets eget navn, så vi kan komme videre med vort menneske-samfundne liv på jord.
Næstekærlig hilsen Jens.
